åbner i nyt vindue
UPDATE 10. november 2026

Populære spilserier som Football Manager, Plants vs. Zombies og Prince of Persia er en del af det underholdende juleudvalg i Apple Arcade

Football Manager 27 Touch er udviklet af Sports Interactive og giver både fodboldfans og nybegyndere en autentisk træneroplevelse med verdens største ligaer som omdrejningspunkt.
Football Manager 27 Touch, der fås i Apple Arcade fra i dag, giver spillerne mulighed for at træde ind i rollen som fodboldtræner, uanset hvor de er. En forbedret Match Engine giver flere muligheder for at styre, hvad der sker på grønsværen, og nye værktøjer til rekruttering og kampforberedelse gør det nemmere at finde lovende talenter og lave taktiske oplæg. Samtidig gør en redesignet iPhone-grænseflade det hele let tilgængeligt med et enkelt tryk med tommelfingeren. Football Manager 27 Touch slutter sig til en lang række fremragende sportsspil i Arcade, herunder NBA 2K27 Arcade Edition, Madden NFL 27 Arcade Edition, NFL Retro Bowl ’27, PGA TOUR Pro Golf og Retro Bowl College+.
Den 3. december får Apple Arcade fire nye spil, der har noget for enhver smag – lige fra en genfortolket klassiker til et spændende adventure-spil og en familievenlig favorit. Spillere kan forsvare sig mod horder af levende døde i Plants vs. Zombies: Replanted, prøve kræfter med en roguelike-version af et klassisk kortspil i solitaire(ish), bekæmpe fjender, mestre tiden og udforske et mytologisk univers i Prince of Persia: The Lost Crown+ samt vække den kreative nysgerrighed hos de yngste i LEGO® DUPLO® Playtime. Alle spil i Arcade er fri for reklamer og køb i apps, og et abonnement dækker en familie på op til seks personer, så alle kan spille i julemåneden helt uden forstyrrelser.
Plants vs. Zombies: Replanted puster nyt liv i de ikoniske karakterer, den velkendte humor og det strategiske gameplay, der gjorde originalen til en klassiker. Spillet byder på nye niveauer, nye spilletilstande og mulighed for at spille sammen med en ven i lokal co-op eller PvP på samme enhed. Den eksklusive Arcade-funktion Party giver også baghaven et friskt pust.
Forsvar græsplænen igen – eller for første gang – i det populære tårnforsvarsspil Plants vs. Zombies: Replanted, der er udviklet af PopCap Studios.
Playstack, udgiveren af det prisvindende uafhængige spil Balatro, har lanceret et klassisk kortspil med et nyt twist. I solitaire(ish) bygger spillerne tårnhøje kortstakke for at opnå point, samle sjældne bonuskort og opgradere deres kortsamlinger med mere end 150 specialkort. Hver eneste runde er som en helt ny oplevelse med daglige streaks, ranglister og samle­kort, du kan udforske undervejs, i denne nye version af kabale.
solitaire(ish) er udviklet af Playstack og kombinerer det klassiske kortspil med strategisk rogue-lignende opbygning af kortstakke.
I actionspillet Prince of Persia: The Lost Crown+ er spillerne udstyret med stærke kræfter til at forskyde tiden, gøre akrobatiske krumspring og svinge sværdet med præcision, når de udforsker og erobrer et netværk af tidsforvrængte tunneller i dybet af Mount Qaf. Denne definitive udgave, som fås i Arcade med alt tilgængeligt indhold til download, giver den komplette oplevelse af den anmelder­roste originale version samt nye udfordringer, missioner og designmæssige opdateringer.
Prince of Persia: The Lost Crown+ er udviklet af Ubisoft og indeholder al DLC, herunder historieudvidelsen Mask of Darkness.
Som prikken over i’et i decemberudvalget kommer LEGO DUPLO Playtime, en rolig og åben digital legetøjskasse, hvor små byggemestre kan mikse og matche ikoniske LEGO DUPLO-klodser for at skabe en unik legeplads.
En LEGO DUPLO-karakter kører i en bil, mens klodser flyver rundt i baggrunden.
I LEGO DUPLO Playtime fra den anerkendte spiludvikler StoryToys kan de små byggemestre skabe tilpassede karakterer og fantasifulde verdener ved hjælp af velkendte LEGO DUPLO-klodser.
Priser og tilgængelighed
  • Apple Arcade fås til 59 kr. om måneden med en måneds gratis prøveperiode. Kunder, der køber en ny iPhone, iPad, Mac eller et nyt Apple TV, får tre måneders Apple Arcade gratis.1
  • Apple Arcade er en del af Apple Ones abonnementer Enkeltperson (179 kr.) og Familie (259 kr.) med en måneds gratis prøveperiode.2
  • Arcade Originals kan spilles på iPhone, iPad, Mac, Apple TV og Apple Vision Pro. App Store Greats er tilgængelige på iPhone, iPad og Apple Vision Pro.
  • Med et Apple Arcade-abonnement får en familie på op til seks personer ubegrænset adgang til alle spillene i kataloget.
  • Tilgængeligheden af de mere end 200 spil på tværs af enheder varierer afhængigt af hardware- og softwarekompatibilitet. Noget af indholdet er muligvis ikke tilgængeligt i alle lande.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Medieindhold i denne artikel

  1. Dette tilbud gælder kun for nye abonnenter. Ét abonnement dækker én gruppe med Familiedeling. Tilbuddet gælder i tre måneder efter aktivering af den kvalificerede enhed. Abonnementet bliver automatisk fornyet, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.
  2. Den gratis prøveperiode på Apple One omfatter kun tjenester, som ikke allerede bruges gennem en gratis prøveperiode eller et abonnement. Når prøveperioden udløber, bliver abonnementet automatisk fornyet, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36